Madmanifest

Vi laver alt fra bunden. Vi piller vanvittigt mange rødbeder og hakker sindssygt mange gulerødder. Kniv og hakkebræt er vigtigste redskaber.

Hvis du kører kål igennem en foodprocessor, 
forsvinder saften, kraften og spændstigheden.

Hvis vi bruger maskiner til at lave maden, bliver 
den helt pulveriseret, og strukturen forsvinder.

Jeg tror ikke på frelstheden og helligheden ved at være vegetar, men det grønne skal have en rigtig stor plads.

  • Vi ved alle sammen godt, hvad vi skal spise, men 
vi har svært ved at mærke os selv, fordi vi har så travlt.
  • Det behøver ikke at være tungt at snitte nogle grøntsager og lave god mad.
  • Jeg holder ikke meget af normalitetsbegrebet. Det er en konstruktion. Hvis man forsøger at leve op til det normale, snyder man sig selv. Vi må ikke være alt for konforme. Vi skal se på vores forskellig-heder og skabe rum for mangfoldighed.
  • I en periode arbejdede en buddhist, en muslim, 
en jøde og en rasta her. Vi havde mange religiøse, politiske og psykologiske diskussioner. Det handler om at vende de forudfattede meninger og sætte 
nye perspektiver på, være åben for udveksling.
  • Det er vigtigt at arbejde sammen med mennesker 
fra hele verden.
  • Alle vores retter har et touch af en medarbejder, som har været her engang.
  • Jeg vil gerne udnytte folks gode sider. Jeg ved, 
at alle mennesker kan skabe noget nyt.
  • Mange arbejder her i kortere periode af deres liv. Bare det at snakke med andre og lytte gør en stor forskel. De finder måske ud af, hvad det egentlig er, de skal.
  • Kærligheden til det grønne er drivkraften for mig. Det er fantastisk smukt at stå med, og når vi har lavet maden færdig, er der et væld af farver på bordet.
  • Følelsen af at arbejde med grøntsager er anderledes: mere let. Sprødheden – det knasende er 
skønt og flot.